Ordsprog om dyr og fugle
Ordsprog om hund og kat, ræv og krage – dyrene som spejl for menneskene.
- Ej er alle fugle høge.Ikke alle er lige stærke eller farlige. Man skal ikke bedømme alle efter de skarpeste eksemplarer.
- Alle båder hjælper, sagde soen, hun greb en myg.Selv den mindste hjælp tæller. Soen i ordsproget er glad for selv en myg – ethvert bidrag, hvor lille det end er, gør gavn.
- Den ene ravn hugger ikke øjet ud på den anden.Folk af samme slags skader ikke hinanden. Ligesindede holder sammen og dækker over hinanden.
- Det skal være en hård vinter, når den ene ulv æder den anden.Det er kun i yderste nød, at man vender sig mod sine egne. Når ligesindede går løs på hinanden, er situationen desperat.
- Den gren, som bøjes, er bedre end den, som brister.Den, der kan bøje sig og give efter, klarer sig bedre end den stive, der knækker. Smidighed overlever, hvor stædighed går i stykker.
- De bider ikke alle, som viser tænder.Ikke alle, der truer, gør alvor af det. Mange viser tænder – som hunde, der gør – uden at bide.
- Blind høne finder også et korn.Selv den, der intet forstår eller intet kan se, kan have heldet med sig en gang imellem. Held rammer også den ukyndige.
- Når katten er borte, spiller musen på bænken.Når opsynet er væk, tager de underordnede sig friheder. Uden kontrol danser 'musene' på bordet.
- Bien har vel brod, men også honning.Den, der kan stikke med skarpe ord, kan også give noget sødt og godt. Bien er ikke kun sin brod – kritik og gavn kan bo i samme person.
- Én svale gør ingen sommer.Et enkelt godt tegn betyder ikke, at det hele vender. Som én svale ikke beviser sommerens komme, beviser ét held ikke en varig bedring.
- Én fugl i hånden er bedre end ti i luften.Det sikre lille er bedre end det usikre store. En fugl, man har, er mere værd end ti, man måske kan fange.
- Ét skabbet får kan fordærve en hel hjord.Én dårlig person kan ødelægge det for en hel gruppe. Som skab (en hudsygdom) smitter mellem fårene, smitter dårlig indflydelse mellem mennesker.
- Når ét får løber til vands, da løber de alle.Flokken følger blindt det første eksempel: Løber ét får, løber alle efter. Mennesker gør ofte det samme uden at tænke sig om.
- Det er en dårlig mus, som kun har ét hul.Den kloge har altid en udvej i baghånden. Musen med kun ét hul er fanget, hvis katten sidder ved det.
- Det er en slem fugl, der gør i sin egen rede.Den, der sviner sit eget hjem og sine egne folk til, er en dårlig en. Selv fuglen holder sin rede ren.
- Hvordan katten falder, står den dog på benene.Nogle mennesker lander altid på benene: Uanset hvad der sker, klarer de sig og kommer på fode igen – som katten, der altid lander på poterne.
- Flyv ikke, førend du får fjer!Forsøg ikke noget, før du er klar til det. Fugleungen må vente, til fjerene er vokset ud, før den flyver fra reden.
- Fuglen bygger ej sin rede større, end vingerne rækker.Man skal indrette sig efter sine evner og midler: Som fuglen bygger reden efter vingernes størrelse, skal man ikke påtage sig mere, end man kan bære.
- Hver fugl synger med sit næb.Enhver udtrykker sig på sin egen måde og efter sine egne evner. Man kan ikke forlange en anden sang af fuglen end den, dens næb er skabt til.
- Sælg ikke skindet, før du har skudt bjørnen!Man skal ikke regne med eller sælge en gevinst, før den er sikker. Bjørnens skind er intet værd, så længe bjørnen lever.
- Den første fugl får det første korn.Den, der er tidligst på færde, får den bedste chance. Morgenstunden og den hurtige start giver fordele.
- Når den gamle hund gør, da skal man se ud.Den erfarne varsler ikke uden grund: Når den gamle, besindige hund gør, er der virkelig noget på færde, og man skal være på vagt.
- Gammel ræv er ond at fange.Den erfarne er svær at narre: Som den gamle ræv kender alle fælder, gennemskuer det erfarne menneske list og lokkemad.
- Man skal ej skue givet hest i munden.En gave skal man ikke undersøge kritisk for fejl og værdi: Som man ikke bedømmer en gavehests alder på tænderne, skal man tage imod med tak.
- Man skal ikke skue hund på hårene.Man skal ikke bedømme efter det ydre: En hunds værdi ses ikke på pelsen, og et menneskes værdi ses ikke på udseendet.
- Den bedste hest kan snuble på fire ben, sagtens da folk på to.Selv den dygtigste kan fejle: Når selv hesten på sine fire ben kan snuble, kan mennesket på to så meget lettere. Fejl er undskyldelige.
- Hvem der går i seng med hunde, står op med lopper.Dårligt selskab smitter: Den, der omgås slette mennesker, får deres fejl og problemer med sig – som lopper fra hundene.
- Ingen fugl flyver så højt, den må jo søge føden lavt.Selv den største må ned på jorden for at leve: Høj stilling fritager ingen for livets almindelige nødvendigheder.
- Af lidt og lidt sanker hønen æg.Små bidrag bliver med tiden til noget stort: Hønen lægger æg ét ad gangen, og opsparingen vokser korn for korn.
- Man træder katten så længe på halen, til den vender kløerne igen.Selv den tålmodigste slår til sidst igen: Driller man længe nok, kommer modreaktionen – som katten, der vender kløerne mod plageånden.
- Kloge høns gør også i nelderne.Selv de kloge begår fejl: Selv kloge høns lægger æg de forkerte steder (i nelderne). Ingen er fejlfri, heller ikke de dygtigste.
- Krage søger mage.Lige søger lige: Som kragerne finder sammen, finder mennesker sammen med deres ligesindede.
- En levende hund er bedre end en død løve.Det ringe, men levende, er bedre end det store, men døde: Livet selv er mere værd end fordums storhed. Ordet stammer fra Prædikerens Bog.
- Mange hunde er harens død.Overmagten vinder til sidst: Nok hunde får selv den hurtigste hare nedlagt. Den enkelte kan ikke modstå de mange.
- Når fluen kommer lyset for nær, da svider den vingerne.Den, der søger farlig nærhed til det strålende og mægtige, brænder sig: Som fluen ved flammen mister vingerne, mister hovmodet ved hoffet sin frihed.
- Med ræv skal man ræv fange.Den listige fanges kun med list: Mod en snu modstander må man selv bruge snilde og kneb.
- Det er galt at sætte ræven til at vogte gæs.Man skal ikke betro en opgave til den, der har interesse i at misbruge den: Ræven æder gæssene i stedet for at vogte dem.
- De store fisk æder de små.De mægtige fortærer de små: I naturen som i samfundet går det ud over de svage, når de store tager for sig.
- Fuglen bygger ikke sin rede større, end vingerne rækker.Man skal indrette sig efter sine evner: Som fuglen kun bygger en rede, den kan flyve til, skal mennesket ikke påtage sig mere, end det kan bære.
- Hønen mister tit sit æg, for hun kan ikke tie.Den, der kagler over sine planer, mister dem: Hønen røber med sin kaglen, hvor ægget ligger, og sådan går det også for den snakkesaliges hemmeligheder.
- Der er også ulve i fåreklæder.Nogle farlige personer skjuler sig under et uskyldigt ydre: Ulven i fåreklæder ser fredelig ud, men er rovdyr indeni. Billedet stammer fra evangelierne.
- Katten vil nok have fisken, men ikke væde kloen.Man vil gerne have gevinsten, men ikke besværet: Som katten, der vil fange fisk uden at få våde poter, vil mange have resultatet uden indsatsen.
- Hvem der vil slikke honning, må ikke frygte bier.Det søde har sin pris: Honningen fås ikke uden risiko for bistik; den, der vil have gevinsten, må tage risikoen med.
- Ørnen slår ikke ned efter muldvarpe.Den store og ædle spilder ikke kræfter på småting: Som ørnen ikke jager muldvarpe, beskæftiger den betydelige sig ikke med ubetydeligheder.