Ordsprog om sundhed, alder og liv
Ordsprog om krop og helbred, alderdom, ungdom og død.
- Med alderen vokser visdom.Erfaringen kommer med årene: Den, der har levet længe, har set og lært meget, som de unge endnu ikke kender.
- Alderdom gør hvidere, men ej bedre.Alderen giver grå hår, men ikke nødvendigvis bedre egenskaber. Man bliver ikke automatisk et bedre menneske af at blive gammel.
- Gamle folk er to gange børn.I alderdommen vender mennesket på en måde tilbage til barndommen: Gamle kan blive lige så hjælpeløse og enfoldige som børn.
- Brændt barn skyer ilden.Den, der én gang har gjort en smertefuld erfaring, vogter sig for at gentage den. Skaden gør klog og forsigtig.
- Døden blæser ikke i lur for sig.Døden melder ikke sin ankomst i forvejen. Den kommer uden varsel, og man må være beredt til enhver tid.
- Døden skal have en årsag.Selv døden kommer ikke uden grund, siger ordsproget spøgefuldt: Når nogen dør, søger man altid en forklaring og en sygdom at give skylden.
- En ung kan dø, en gammel skal dø.Den unge kan dø, men den gamle må dø: Døden er mulig for alle, men uundgåelig for den gamle. Ungdom er ingen garanti.
- Man har kun ét liv.Livet gives kun én gang, og det skal bruges med omtanke. Der kommer ingen anden chance til at leve det om.
- Den friske fattes meget, den syge kun ét.Den raske har mange ønsker og mangler; den syge mangler kun én ting: helbredet. Sygdom samler alle ønsker til ét.
- Ungdom og visdom følges ikke ad.De unge har sjældent de gamles klogskab: Visdom kommer med årene og erfaringen, ikke med ungdommens kraft.
- Alle vil længe leve, men ingen gammel hedde.Alle ønsker et langt liv, men ingen ønsker at blive kaldt gammel. Man vil have år uden alderdommens navn og svagheder.
- Sorg og glæde de vandrer til hobe.Sorg og glæde følges ad gennem livet: Ingen glæde uden sorg i nærheden, og ingen sorg uden glæde et sted forude.
- Grå hår er gravblomster.De grå hår varsler alderdommen og graven: De er de første 'blomster' på vej mod livets afslutning – et vemodigt billede på aldring.
- Når hovedet værker, da værker alle lemmer.Når lederen eller det vigtigste led svigter, lider hele kroppen: Hovedets smerte mærkes overalt. Et svagt centrum rammer alle dele.
- Ilden er en god tjener, men en slem herre.Ilden – og med den mange kræfter og redskaber – er nyttig, så længe man behersker den, men farlig, når den får magten. Det samme gælder vrede, penge og teknik.
- Tyven levner noget, men ilden intet.En brand er værre end et tyveri: Tyven tager noget og levner resten, men ilden fortærer alt uden undtagelse.
- En lille ild at varme sig ved er bedre end en stor at brænde sig på.Det mådeholdne er bedre end det overdrevne: En lille, tryg ild varmer; en stor ild brænder. I alle ting er det rette mål bedst.
- Lægedommen er tit værre end sygdommen.Kuren kan være værre end lidelsen: Midler og indgreb kan skade mere, end de gavner, hvis de bruges forkert eller i utide.
- Ingen roser uden torne.Alt skønt har sin pris eller sin smerte: Rosen er smuk, men dens torne stikker. Glæde og lidelse følges ad.
- Man savner først det gode, når det er borte.Det gode værdsættes først i savnet: Helbred, fred og gode mennesker tages for givet, indtil de er væk.
- Hvad man ikke ser, har man ikke ondt af.Det ukendte plager ikke: Ulykker og fejl, man ikke ved om, gør ikke ondt – som øjet, der ikke ser, lader hjertet være roligt.
- Imellem må man bide i et surt æble.Af og til må man finde sig i noget ubehageligt: Det sure æble skal bides i, før det søde kan komme.
- Sygdom er hver mands herre.Sygdom kommanderer alle uden undtagelse: Konge som bonde må bøje sig, når sygdommen melder sig.