Ordsprog om mennesker og venskab
Ordsprog om venner og fjender, naboer og fremmede – og om hvordan mennesker er mod hinanden.
- Den, der vil tjene alle, får tak af ingen.Den, der prøver at gøre alle tilpas, ender med at gøre ingen tilpas. Man kan ikke behage alle på én gang.
- Den ene høflighed er den anden værd.En tjeneste fortjener en gentjeneste. Høflighed og hjælp bør gengældes i samme ånd.
- Det er en smal sag at skære en bred rem af en andens ryg.Det er let at være gavmild med andres midler. Den, der ikke selv betaler prisen, kan sagtens love stort.
- Mangen en falder selv i den grav, han grov til en anden.Den, der lægger fælder for andre, kan selv gå i dem. Ondskab og list rammer ofte ophavsmanden selv.
- Sluk ikke andres lys for at dit skal brænde klart.Man skal ikke nedgøre andre for selv at tage sig bedre ud. Ens eget værd behøver ikke andres forringelse.
- Man ser bedre andres fejl end sine egne.Det er lettere at få øje på andres mangler end på sine egne. Selvindsigt er sjældnere end kritik af andre.
- Bedre er vennenap end fjendeklap.Et venligt nap fra en ven – en ærlig irettesættelse – er bedre end ros og smiger fra en fjende. Vennens kritik vil én godt; fjendens klap er falsk.
- Bedre er æblet givet end spist.Et æble gør mere gavn, når det gives væk, end når det spises selv. Gavmildhed skaber glæde og venskab, som mætheden ikke gør.
- Hvem der rører ved beg, han smører sig.Den, der omgås dårligt selskab eller snavsede sager, bliver selv beskidt af det. Man kan ikke have med skidtet at gøre uden at få det på fingrene.
- Man må synge med de fugle, man er iblandt.Man må indrette sig efter det selskab, man er i. Som fuglene i flokken stemmer i med dens sang, må man tilpasse sig omgivelserne.
- Der er intet broderskab i kortenspil.I spil og konkurrence gælder ingen vennetjenester: Enhver er sig selv nærmest, når der spilles om gevinst.
- Til sin ven skal man komme buden i medgang og ubuden i modgang.Hos en ven skal man lade sig indbyde, når det går godt, men møde uopfordret op, når det går dårligt. Ægte venskab viser sig i modgang.
- Det holder hårdt at få mange hoveder under én hat.Det er svært at få mange forskellige mennesker til at enes om det samme. Hver har sin mening, og de lader sig ikke let samle under ét.
- Man skal ikke skære alle over én kam.Man skal ikke bedømme eller behandle alle ens. Mennesker er forskellige og fortjener at blive set hver for sig.
- Bedre at være ene end at have ond stalbroder.Hellere være alene end i dårligt selskab. En dårlig kammerat er værre end ingen kammerat.
- Enhver har sine fejl.Ingen er fuldkommen; alle mennesker har deres mangler. Det bør gøre én overbærende over for andres fejl – og ydmyg over for sine egne.
- Fire øjne ser mere end to.To personer opdager mere end én alene. Et ekstra sæt øjne fanger fejl og muligheder, man selv overser.
- De fleste stemmer gælder.I en afstemning afgør flertallet. Mindretallet må bøje sig for de flestes beslutning.
- Man elsker forræderiet, men hader forræderen.Folk nyder godt af forræderens værk, men foragter manden selv. Selv den, der vinder ved sviget, stoler ikke på svigeren.
- Ingen kan have fred længere, end hans nabo vil.Fred afhænger ikke af én selv alene: Bor man ved siden af en stridbar nabo, varer freden kun, så længe han vil. Ro kræver to parters vilje.
- Falsk fred gør ny krig.En fred, der ikke er ærlig ment, fører kun til ny strid. Uredelige forlig bærer kimen til næste konflikt i sig.
- Man skal ikke tage hatten af, før man ser manden.Man skal ikke vise ærbødighed eller give sig, før man ved, hvem man har med at gøre. For tidlig underdanighed kan være spildt – eller fejlanbragt.
- Gammel ven og gammel vej, de sviger ej.En gammel ven og en velkendt vej er pålidelige: Det afprøvede svigter ikke. Nye veje og nye venner skal først vise deres værd.
- Det er saligere at give end at tage.Der er større glæde ved at give end ved at modtage. Gavmildhed beriger giveren selv. Ordene tilskrives Jesus i Apostlenes Gerninger.
- Den ene hånd vasker den anden.Man hjælper hinanden gensidigt: Som hænderne vasker hinanden, gør mennesker hinanden tjenester, som gengældes.
- Alle vil herrer være, ingen vil sækken bære.Alle vil nyde æren og magten, men ingen vil gøre det besværlige arbejde. Lederposterne er eftertragtede; sliddet er det ikke.
- Som herren er, så følge ham svende.Tjenere og ansatte tager farve af deres herre: En god herre får gode folk, og en dårlig herre former sine folk derefter.
- Hvert land har sin skik.Sæder og skikke veksler fra land til land: Det, der er sædvanligt ét sted, kan være fremmed et andet. Man må rette sig efter stedets skik.
- Hvermands ven, hvermands nar.Den, der vil være ven med alle, bliver ikke taget alvorligt af nogen. Den, der smigrer alle, ender som alles nar.
- Høflighed koster ingen penge.Det koster intet at være høflig: Venlige ord og god opførsel er gratis, men kan indbringe meget goodwill.
- Man låner sin ven og kræver sin fjende.At låne penge til en ven kan ødelægge venskabet: Låner man ud som til en ven, må man kræve ind som hos en fjende, når det ikke betales tilbage.
- På megen latter kender man en nar.Den, der ler ad alting og for tit, afslører sin tåbelighed. Visdom ler med måde; narren ler uden anledning.
- Den ler bedst, som ler sidst.Den endelige sejr tæller, ikke den foreløbige: Først når sagen er afgjort, ved man, hvem der havde grund til at le.
- Lige børn leger bedst.Jævnaldrende og ligesindede har det bedst sammen: Børn af samme alder og stand forstår hinanden uden besvær.
- Man skal lade andre leve med sig.Man skal ikke leve kun for sig selv: Livet skal deles, og andre skal have plads og del i ens tilværelse og midler.
- Lige søger lige.Mennesker af samme slags finder sammen: Interesser, stand og sind samler folk i flokke af ligesindede.
- En hæler er ligeså god som en stjæler.Den, der køber eller gemmer stjålne varer, er lige så skyldig som tyven selv. Uden hæleren var der ingen afsætning for tyveriet.
- Med hvad mål I måler, skal eder igen måles.Man bliver selv bedømt med den målestok, man bruger på andre: Strenge dommere mødes med strenghed, milde med mildhed. Ordene stammer fra Bjergprædikenen.
- Et magert forlig er bedre end en fed proces.Et beskedent forlig er bedre end en kostbar retssag: Processen 'æder' gevinsten, mens forliget bevarer fred og midler.
- Venner kan mødes, bjerge ikke.Adskilte venner kan finde hinanden igen – bjerge kan ikke flytte sig og mødes. Afstanden er ingen hindring for ægte venskab.
- Når træet falder, vil alle sanke spåner.Når den mægtige falder, skynder alle sig at tage deres del af resterne. Faldet storhed tiltrækker grådige hænder.
- Noget for noget skal venskab holdes.Venskab kræver gensidighed: Gaver og tjenester skal gå begge veje, ellers visner venskabet.
- Enhver er sig selv nærmest.De fleste tænker først på sig selv: I nødens stund går eget tarv forud for andres.
- I nød skal man venner kende.Sande venner viser sig i modgang: Når nøden kommer, ser man, hvem der bliver stående, og hvem der forsvinder.
- En profet agtes ikke i sit fædreland.Den, der kender én fra barnsben, har svært ved at anerkende ens storhed: Hjemme er man stadig 'sønnen af' og 'drengen fra'. Ordet stammer fra evangelierne.
- Ild prøver guld, og nød prøver venner.Ægtheden viser sig under pres: Guldet prøves i ilden, og venskabet prøves i nøden – kun det ægte består.
- Rent regnskab gør længst venskab.Klare aftaler om penge bevarer venskabet: Når regnskabet er rent og tydeligt, opstår der ingen mistanke mellem venner.
- Så mange hoveder, så mange sind.Hver person har sin egen mening: Samler man mange mennesker, får man lige så mange forskellige synspunkter.
- Man kan ikke se folk længere end til tænderne.Man kan ikke se ind i et menneske: Ansigtet viser tænderne, men ikke tankerne. Det indre forbliver skjult for øjet.
- Sæt dig selv i andres sted!Forestil dig situationen fra den andens side, før du dømmer: Empati begynder med at bytte plads i tankerne.
- Selvros stinker.Den, der roser sig selv, opnår det modsatte: Selvros virker frastødende og vækker mistro i stedet for anerkendelse.
- Skik følg eller land fly!Enten retter man sig efter stedets skik, eller også må man forlade landet. Den tilrejsende kan ikke kræve, at landet retter sig efter ham.
- Var der ingen hæler, blev der heller ingen stjæler.Uden aftagere var der ingen tyveri: Hæleren skaber markedet for det stjålne, så hans skyld er tyvens ligeså.
- Af syne, af sind.Det, man ikke ser, glemmer man: Fraværende mennesker og ting glider ud af tankerne med tiden.
- Tomme vogne rumler altid mest.De, der har mindst indhold, larmer mest: Som den tomme vogn rumler højst over stenene, gør den indholdsløse person mest støj.
- Tro alle vel, men dig selv bedst!Hav tillid til andre, men stol mest på dig selv: Velvilje mod alle, men den endelige tillid skal man have til sin egen dømmekraft.
- Gode venner er altid velkomne.Sande venner behøver ingen indbydelse: Døren står altid åben for dem, der kommer med godt sind.
- Straf din ven hemmeligt og ros ham åbenlydt!Kritik til venner skal gives under fire øjne, ros skal gives for alles ører: Så bevares både venskabet og værdigheden.
- De er ikke alle venner, som smiler.Et smil er ingen garanti for venskab: Mange smiler af høflighed eller beregning uden at mene det venligt.
- Én fjende er for meget og hundrede venner ikke nok.Én fjende kan gøre stor skade, mens man aldrig kan få for mange venner. Fjendskabets pris er høj; venskabets værdi ubegrænset.
- Straf ikke i harm og skriv ikke i vrede!Beslutninger taget i vrede bliver uretfærdige: Straffen og brevet skal vente, til sindet er koldt og dømmekraften tilbage.
- Ære den, som ære bør!Ære og anerkendelse skal gives til den, der har fortjent den – hverken mere eller mindre.