Ordsprog om visdom og lærdom
Ordsprog om klogskab, erfaring og det at lære af livet – den største gruppe i Grundtvigs samling.
- Har man sagt A, må man også sige B.Den, der er begyndt på noget, må også føre det til ende. Man kan ikke stoppe halvvejs, når man først har forpligtet sig.
- Adel uden dyd er lygte uden lys.Titel og rang er intet værd uden gode egenskaber. Som en lygte uden lys har den fine facade ingen nytte.
- Alle kneb gælder, når de bliver brugt.I en snæver vending er ethvert middel tilladt, hvis det virker. Ordsproget beskriver en kynisk, men udbredt tankegang.
- Det er umuligt at gøre alle tilpas.Uanset hvad man gør, vil nogen være utilfredse. Man må vælge sin vej og leve med, at ikke alle bifalder den.
- De er ej alle fruer, som har lange slæb, og ej alle kokke, som har lange knive.Det ydre bedrager: Fine klæder gør ingen dame, og en lang kniv gør ingen kok. Man skal bedømme folk på det, de kan, ikke på udstyret.
- Alvor og gammen kan bedst sammen.Alvor og munterhed passer godt sammen. Et liv med kun det ene bliver enten tungt eller tomt – blandingen er den bedste.
- Man skal helst blive klog af andres skade.Det klogeste er at lære af de fejl, andre har begået, i stedet for at begå dem selv. Anden mands uheld er gratis erfaring.
- Tidlig står misundelse op.Misundelsen sover aldrig længe: Den vågner tidligt og er altid på færde. Man må regne med den overalt, hvor nogen har fremgang.
- Man kan ikke få både i pose og sæk.Man kan ikke få det hele på én gang eller gemme det samme to steder. Vil man have en fordel, må man ofte give afkald på en anden.
- Han kender bedst vandet, som vadet har.Den, der selv har prøvet noget, kender det bedst. Erfaring på egen krop giver den sikreste viden.
- Når blind leder blind, falder begge i graven.Når den ukyndige vejleder den ukyndige, går det galt for begge. Ordsproget går tilbage til Jesu ord i evangelierne.
- Det nytter ikke at stampe mod brodden.Det er nytteløst at kæmpe mod det, der er stærkere og uundgåeligt. Den, der stamper mod brodden, sårer kun sig selv.
- Man bruger, hvad man har.Man må klare sig med de midler, der er til rådighed. Det perfekte udstyr findes sjældent; det gælder om at bruge det forhåndenværende.
- Alt, hvad der kan bruges, kan også misbruges.Ethvert redskab og enhver ordning kan vendes til det onde. Det er brugen, ikke tingen selv, der afgør værdien.
- Den sten, man ikke kan løfte, lader man ligge.Man skal ikke spilde kræfter på det umulige. Det, der overstiger ens evner, må man lade være og gå videre fra.
- Man gør tit en dyd af en nødvendighed.Når man er tvunget til noget, fremstiller man det ofte som et frit og prisværdigt valg. Nøden klædes ud som dyd.
- Skønhed forgår, men dyden består.Ydre skønhed varer kun en tid, mens gode egenskaber bliver. Det indre tæller i længden, ikke udseendet.
- Gode råd er altid dyre, når man trænger til dem.Når man står i nød og har brug for hjælp, er den svær og kostbar at få. Gode råd er billige, før man får brug for dem.
- Når ét led er borte, er kæden brudt.En kæde er ikke stærkere end sit svageste led: Mangler blot ét led, duer hele kæden ikke. Sammenhængen afhænger af hver enkelt del.
- Man ser bedst med sine egne øjne.Man skal stole på, hvad man selv har set, frem for andres beretninger. Egen iagttagelse er den sikreste viden.
- Enhver skulde gribe i sin egen barm.Enhver bør undersøge sin egen samvittighed, før han dømmer andre. Fejlene findes ofte nærmere, end man tror.
- Godt nok, at manden får et embede, men bedre, at embedet får en mand.Det vigtigste er ikke, at en person får en stilling, men at stillingen får den rette person. Embedet tjenes bedst af den dygtige, ikke af den heldige.
- Når enden er god, er alting godt.Udgangen afgør bedømmelsen: Går det godt til sidst, glemmes besværet undervejs. Slutningen farver hele forløbet.
- Det er menneskeligt at fejle.Alle mennesker begår fejl; det hører til det at være menneske. Derfor bør fejl mødes med forståelse, ikke kun med straf.
- Hvem der leder, han finder.Den, der søger ihærdigt, finder til sidst det, han leder efter. Uden søgen kommer ingen fund.
- Giver du Fanden en finger, da tager han hele hånden.Giver man efter for det onde i det små, tager det snart det hele. En lille indrømmelse fører til større krav.
- Folket er ikke til for kongens skyld, men kongen for folkets.Magthaveren er til for folkets skyld, ikke omvendt. Herskeren er folkets tjener, ikke dets formål.
- For meget og for lidt fordærver alting.Både overdrivelse og mangel ødelægger: Det gælder om at finde det rette mål imellem. Mådehold er vejen i alle ting.
- Var forråd så gode som efterråd, da blev ingen forrådt.Efterpåklokskab er let: Hvis man vidste i forvejen, hvad man ved bagefter, gik intet galt. 'Forråd' er råd før gerningen, 'efterråd' er klogskaben bagefter.
- Forsigtighed er en borgmesterdyd.Forsigtighed er den vigtigste dyd hos den, der styrer: Som borgmesteren bør enhver leder tænke sig om to gange.
- Pral ikke med fremmede fjer!Man skal ikke smykke sig med andres fortjenester. Ordsproget henviser til fabelen om alliken, der pyntede sig med påfuglefjer og blev afsløret.
- Frihed er bedre end meget guld, om al verden var deraf fuld.Frihed overgår al rigdom: Selv en verden fuld af guld kan ikke opveje det at være fri. Ordsproget er formet som et rim fra Rimkrøniken.
- Krukken går så længe til kilde, at den går øreløs hjem.Den, der gentager en risikabel handling, går det til sidst galt for: Krukken bæres til kilden, til hanken (øret) brister. Heldet varer ikke ved.
- Gammel vane bider bedst.Gamle vaner sidder dybest og er sværest at slippe. Det indgroede holder ved med den største styrke.
- Gemt er ikke glemt.Det, der er lagt til side, er ikke nødvendigvis glemt: Gamle sager og gamle følelser kan dukke op igen, når lejligheden byder sig.
- Gjort gerning står ikke til ændring.Det gjorte kan ikke gøres ugjort. Handlinger står ved magt, og man må leve med følgerne af dem.
- Et godt træ bærer god frugt.Af gode forudsætninger kommer gode resultater: Som træet kendes på frugten, kendes et menneske på sine gerninger og sit værk.
- Man ved, hvad man har, men ikke, hvad man får.Det kendte er sikkert, det ukendte usikkert: Man skal tænke sig om, før man giver slip på det forhåndenværende for noget nyt.
- Man må have hjertet på det rette sted.Det vigtigste er at have de rette følelser og intentioner: Et menneske bedømmes på sit hjertelag, ikke på ydre færdigheder.
- Fisken begynder at stinke fra hovedet.Når en organisation rådner, begynder det hos ledelsen: Som fisken stinker først fra hovedet, udgår forfaldet fra toppen.
- Hvor træet falder, der skal det ligge.Det skete kan ikke ændres: Når træet er faldet, ligger det, hvor det faldt. Man må tage følgerne, som de er.
- Den ved bedst, hvor skoen trykker, som har den på.Kun den, der selv er i situationen, ved, hvor det gør ondt. Udenforstående kan ikke bedømme en andens byrde.
- Når man spænder buen for højt, da brister den.Overdrivelse ødelægger: Den, der presser for hårdt eller stiller for store krav, får det hele til at springe.
- Der går ikke røg af en brand, uden der har været ild i den.Rygter opstår sjældent af ingenting: Hvor der er røg, er der som regel også ild – en kerne af sandhed bag snakken.
- Intet er så godt, at man jo skal frygte, og intet så ondt, at man jo skal håbe.Selv i det bedste er der grund til forsigtighed, og selv i det værste er der grund til håb. Intet er så ensidigt, som det ser ud.
- Hvem der vil have kernen, må knække skallen.Det værdifulde kræver en indsats: Kernen får man ikke uden at knække den hårde skal først. Ingen gevinst uden besvær.
- Vil du blive klog, så vær ikke selvklog!Selvklogskab er klogskabens værste fjende: Den, der tror, han ved alt, lærer intet nyt. Ydmyghed er vejen til visdom.
- Kunst er let at bære.Færdigheder og viden vejer intet: Det, man har lært, bærer man med sig overalt uden besvær – i modsætning til gods og guld.
- Lejlighed gør tyve.Det er fristelsen og muligheden, der skaber tyven: Hvor værdier ligger åbne og ubevogtede, opstår tyveriet næsten af sig selv.
- Af liden gnist kommer stor ild.Store begivenheder begynder ofte småt: En enkelt gnist kan tænde en stor brand, og en lille uenighed kan vokse til en stor strid.
- Liden tue kan vælte stort læs.Små forhindringer kan vælte store forehavender: Et lille bump på vejen kan få hele det tungt lastede læs til at tippe.
- Den lige vej er altid den korteste.Ærlighed og den direkte vej fører hurtigst til målet: Omveje og krogede metoder forsinker kun sagen.
- Et pund fjer er ligeså tungt som et pund bly.Vægt er vægt, uanset materialet: Et pund er et pund, selv om fjeren fylder mere. Ordsproget bruges mod dem, der lader sig narre af størrelse og form.
- Med lov skal man land bygge.Et land skal styres efter love, ikke efter magthaveres forgodtbefindende. Ordsproget står i Jyske Lovs fortale fra 1241 og er blandt Danmarks ældste kendte ordsprog.
- Få love, god ret.Retfærdighed kræver ikke mange love, men gode: Et væld af love skaber forvirring; få og klare love giver den bedste ret.
- Man sætter ikke lyset under en skæppe.Man skal ikke skjule sine evner og sin viden: Lyset sættes på stagen, så det kan lyse for alle. Ordet stammer fra Jesu bjergprædiken.
- Med lempe kan man få et æg i en humlesæk.Med forsigtighed og tålmodighed kan selv det vanskeligste lykkes: Et æg kan bæres helt hjem i en grov sæk, når man går varsomt.
- Man skal lære, så længe man lever – og leve, så længe man lærer.Læring er en livslang sag: Man bliver aldrig færdig med at lære, og så længe man lærer, lever man i egentlig forstand.
- Erfaring er den bedste læremester.Egen erfaring lærer bedre end bøger og ord: Det, man selv har prøvet, sidder fast og forstås til bunds.
- Der skal være måde med alting.Alt skal gøres med mådehold: For meget af selv det gode bliver til skade. Det rette mål er nøglen i alle forhold.
- Man måler gerne folk med sin egen alen.Man bedømmer andre efter sig selv: Ens egen målestok – en 'alen' var et længdemål – lægges til grund for alle andre, også hvor den ikke passer.
- Mellem to stole falder sædet på jorden.Den, der ikke kan vælge mellem to muligheder, ender med ingen af dem: Som den, der vil sidde på to stole på én gang og falder imellem dem.
- Det er menneskeligt at fejle.Alle mennesker begår fejl; det hører til det at være menneske. Fejl skal derfor mødes med overbærenhed – og rettes, hvor det kan.
- Af to onde ting skal man vælge den mindste.Står valget mellem to ulykker, skal man vælge den mindste. Det er visdom at begrænse skaden, når den ikke kan undgås.
- Naturen går over optugtelsen.Det medfødte sind slår igennem trods opdragelse: Naturen er stærkere end tillærte vaner og viser sig til sidst.
- De nyttigste stjerner har de ringeste navne.Det nyttigste er ikke altid det berømteste: Som de stjerner, sømanden styrer efter, bærer beskedne navne, gør de vigtigste ting og mennesker sjældent væsen af sig.
- Nød bryder alle love.I yderste nød gælder de sædvanlige regler ikke: Den nødstedte handler, som nøden tvinger ham til, også mod lov og skik.
- Man kan nøde et får til vands, men ikke til at drikke.Man kan føre nogen til muligheden, men ikke tvinge ham til at bruge den: Viljen kan ikke påtvinges udefra.
- Kast ikke perler for svin!Spild ikke det værdifulde på dem, der ikke kan værdsætte det: Svin tramper perlerne ned i sølet. Ordet stammer fra Bjergprædikenen.
- Hvem der vil vaske pletter af, må have rene fingre.Den, der vil kritisere eller rense andres fejl, må selv være uden lyde: Med beskidte fingre laver man kun nye pletter.
- Ret skal være ret.Retten skal gælde, som den er – uden hensyn til person og stilling. Det rigtige må ikke bøjes efter, hvem det gavner.
- Man bliver ikke selv hvid, fordi man sværter andre.At tale ondt om andre gør ikke én selv bedre: Ens eget omdømme vokser ikke af at formindske andres.
- Det er den største helt, som overvinder sig selv.Den største sejr er sejren over egne lidenskaber og svagheder: Fjender udefra er lettere at besejre end dem indeni.
- Af skade bliver man klog, men sjældent rig.Erfaring gennem skade lærer meget, men koster: Man bliver klogere af sine tab, men sjældent rigere af dem.
- Man skal ikke gå imellem bark og træ.Man skal ikke blande sig i andres nære forhold: Den, der går ind mellem bark og træ – mellem mand og kone, forældre og børn – bliver klemt.
- Der skal skarp lud til skurvet hoved.Mod et hårdt problem kræves et kraftigt middel: Som den skarpe lud renser det skurvede hoved, skal der stærke virkemidler til genstridige forhold.
- Skinnet bedrager.Udseendet kan narre: Det, der ser godt ud, er ikke nødvendigvis godt, og det beskedne ydre kan gemme ægte værdi.
- De små tyve hænger man, de store lader man gå.Retfærdigheden rammer skævt: Den lille forbryder straffes hårdt, mens den store går fri – eller mødes med ærbødighed.
- Én tosse kan spørge mere, end syv vise kan svare på.Et dumt spørgsmål kan være umuligt at besvare fornuftigt: Narren spørger løs uden sans for sagen, og de vise står magtesløse.
- Man kan spørge sig frem hele verden igennem.Med spørgsmål kan man finde vej overalt: Den, der tør spørge, behøver ikke at vide alt på forhånd.
- Man står bedst på sine egne ben.Selvstændighed er den sikreste stilling: Den, der står på egne ben, afhænger ikke af andres støtte og falder ikke med dem.
- Man skal ikke kaste perler for svin.Det værdifulde skal ikke spildes på dem, der ikke kan værdsætte det: Svinene tramper perlerne ned uden at ane deres værdi. Ordet stammer fra Bjergprædikenen.
- Syn går for sagn.Eget syn vejer tungere end andres fortælling: Det sete er sikkert; det hørte kan være fordrejet.
- Tanker er toldfri.Tanker kan ingen beskatte eller forbyde: I sindets verden er man fri, hvor meget der end kræves af ens handlinger.
- Det skal tidligt krøge, som god krog skal blive.Tidlige tegn viser, hvad det bliver til: Den krog, der skal blive god, bøjer sig allerede tidligt – børns tidlige vaner varsler deres fremtid.
- Fire øjne ser mere end to.To personer opdager mere end én: Den andens blik fanger fejl og muligheder, man selv overser.
- Enhver ting har to sider.Enhver sag kan ses fra to sider: Før man dømmer, bør man høre begge parters syn og veje begge sider.
- Alle gode ting er tre.Tallet tre bringer held og fuldstændighed: Det tredje forsøg lykkes, den tredje gang er lykkens gang, og tre ting hører sammen.
- Ingen må dømmes uhørt.Ingen skal dømmes uden først at være hørt: Begge parter har ret til at udtale sig, før dommen falder – et grundprincip i retten.
- Der er ingen regel uden undtagelse.Enhver regel har sine undtagelser: Det almene gælder ikke i alle enkelte tilfælde, og undtagelsen bekræfter reglens virkelighed.
- Heller uret lide end uret gøre!Det er bedre selv at lide uret end at begå uret mod andre: Den uretlidende bevarer sin samvittighed ren; den uretgørende mister den.
- Vanen er den anden natur.Vaner bliver med tiden til en anden natur: Det ofte gentagne føles til sidst medfødt og kan næsten ikke ændres.
- Man må tage verden, som den er.Man må forholde sig til virkeligheden, som den er, ikke som man ønsker den: Ønsketænkning ændrer intet ved verdens beskaffenhed.
- Hvem der vil øjemedet, må også ville midlerne.Den, der vil målet, må også acceptere midlerne: Man kan ikke ønske resultatet og samtidig afvise den vej, der fører dertil.
- En god vilje drager et stort læs.Med god vilje kan man udrette overraskende meget: Viljen er den trækkraft, der flytter selv tunge læs.
- Heller i det visse end i det vove.Det er bedre at holde sig til det sikre end at satse på det usikre. Vished slår vågestykket i de fleste sager.
- Ydmyghed går for ære, og hovmod står for fald.Ydmyghed fører til ære, mens hovmod går forud for faldet. Ordsproget følger næsten ordret Ordsprogenes Bog i Bibelen.
- Ældst råd er bedst.De ældstes råd er det bedste, fordi det bygger på længst erfaring. Alderens visdom vejer tungere end ungdommens påfund.
- Æren er det fejreste træ i skoven.Æren er som skovens smukkeste træ: Den rager op over alt andet, men er også det første, stormen og øksen går efter.
- Man har ikke øjne i nakken.Man kan ikke se alt eller være opmærksom på alt: Det, der sker bag ens ryg, undgår ens blik, og det kan ingen bebrejdes.