Ordsprog om penge, rigdom og fattigdom
Ordsprog om rigdom og fattigdom, gæld og lån, nøjsomhed og grådighed.
- Alle bejlere er rige og alle fanger fattige.Folk fremstiller sig selv bedre, end de er, når det gælder: Frierne praler af rigdom, og fangerne klager over fattigdom for at vække medynk.
- Ens død, en andens brød.Når én dør eller mister sit embede, får en anden pladsen og indtægten. Tab og gevinst hænger sammen i livets gang.
- Armod er en tro følgesvend.Fattigdom er svær at slippe af med: Den, der først er blevet fattig, følges længe af nøden. Armod hænger ved som en trofast, men uønsket ledsager.
- Den, der kan skjule sin armod, bærer den lettest.Fattigdom er lettere at bære, når andre ikke ser den. Den, der holder værdigheden udadtil, slipper for medynk og skam.
- Armod ynkes, rigdom hades.Fattigdom vækker medlidenhed, mens rigdom vækker misundelse og had. Begge dele har deres pris.
- Hvem der tager ved arv, tager ved gæld.Arv kan rumme mere end værdier: Den, der arver, kan også arve gæld og forpligtelser. Man skal se sig for, før man tager imod.
- Arvings gråd er halv latter.Arvingens sorg ved graven er blandet med glæde over arven. Tårerne er ikke altid så dybe, som de ser ud.
- Når man betaler sin gæld, formerer man sin bo.At betale sin gæld gør én rigere, ikke fattigere: Man frigør sig fra renter og får sin kredit og sit gode navn igen.
- Borg gør sorg.At låne eller kautionere fører bekymring med sig. 'Borg' er lån og kaution – den, der står inde for andres gæld, får sorgen med i købet.
- Længe borget er ej givet.Et lån er ikke en gave: Det lånte skal betales tilbage, hvor længe det end har varet. Udestående bliver ikke til ejendom med tiden.
- Man må søge sit brød, hvor det findes.Man må tjene til livet der, hvor arbejdet er – også om det kræver at flytte eller tage det forhåndenværende arbejde.
- Dens brød, jeg spiser, dens vise jeg kvæder.Man retter sig efter den, der betaler én: Arbejdsgiverens eller velgørerens holdninger bliver let ens egne. 'At kvæde' betyder at synge.
- Man kan også købe guld for dyrt.Selv det bedste kan blive for dyrt, hvis prisen er for høj. Værdien afhænger af, hvad man giver for den.
- Det er en ærlig sag at være fattig.Fattigdom er ingen skam, når den er ærligt lidt. Den fattige behøver ikke at skamme sig over sin tilstand.
- Fattigfolk har også hjerte.Følelser og værdighed afhænger ikke af pengepungen. De fattige elsker, sørger og glædes ligesom de rige.
- Gerrighed er en rod til alt ondt.Grådighed efter penge og gods er udspringet for megen elendighed. Ordsproget bygger på Bibelens ord om kærligheden til penge som en rod til alt ondt.
- Den giver tit mest, som mindst formår.De fattigste giver ofte mest i forhold til deres evne. Gavmildhed måles ikke på beløbet, men på ofret bag det.
- Man bliver ej fattig af, hvad man giver bort.Gavmildhed gør ikke fattig: Det, man giver væk, kommer ofte igen på anden vis, og hjertet bliver rigere af det.
- Det er ikke alt guld, som glimrer.Det, der ser værdifuldt ud, er det ikke altid. Glans og ydre pragt kan dække over ringe indhold.
- Heller dele halvt end miste alt.Bedre at give afkald på halvdelen end at risikere at miste det hele. Et forlig med tab kan være bedre end en strid med total fiasko.
- Hvor skatten er, vil hjertet være.Ens hjerte følger det, man sætter højest: Ligger ens skat i penge, hænger hjertet ved penge; ligger den i mennesker, hænger det ved dem. Ordet stammer fra Bibelen.
- Indtægt må svare til udgift.Man skal indrette sine udgifter efter sine indtægter. Den, der bruger mere, end han tjener, ender i gæld.
- Hvor intet er, har kejseren sin ret forloret.Hos den, der intet ejer, kan selv kejseren ikke inddrive noget. Rettigheder og krav er virkningsløse over for den fuldstændig tomme lomme.
- Jo mere man har, des mere vil man have.Begæret vokser med besiddelsen: Mere giver appetit på endnu mere. Tilfredsheden følger ikke automatisk med rigdommen.
- Køb ikke katten i sækken!Undersøg varen, før du køber: Den, der køber 'katten i sækken' uden at se den, risikerer at blive snydt.
- Lidt med fred er bedre end meget med uro.Et beskedent liv i fred er bedre end rigdom med strid og bekymring. Ro i sindet er mere værd end store besiddelser.
- Penge lugter ikke.Penge har ingen lugt, uanset hvor de kommer fra: Indtægten spørger ikke til midlerne. Ordsproget går tilbage til kejser Vespasians ord om latrinafgiften i Rom.
- Noget er bedre end intet.Selv et lille udbytte er bedre end slet intet: Man skal ikke foragte det beskedne, når det store ikke kan nås.
- Den har nok, som nøjes.Tilfredshed er den sande rigdom: Den, der er tilfreds med sit, har nok – uanset hvor meget eller lidt det er.
- Man skal sætte tæring efter næring.Udgifterne skal rette sig efter indtægterne: Man må ikke forbruge mere, end man indtjener, hvis husholdningen skal holde.
- Penge klarer alt.Med penge kan næsten enhver hindring ryddes af vejen: Døre åbnes, og problemer løses, hvor pengene taler.
- Pengegerrighed er en rod til alt ondt.Kærligheden til penge fører til al slags ondskab: Gerrigheden driver til snyderi, tyveri og uret. Ordsproget stammer fra Paulus' første brev til Timotheus.
- Hvem der gør regning uden vært, må regne to gange.Den, der regner uden at tage den afgørende part med, regner forkert: Værten – den, der skal betale eller bestemme – må høres, ellers skal regningen laves om.
- Den milde giver sig rig, den gerrige tager sig fattig.Gavmildhed gør rig i sind og omdømme, mens gerrighed gør fattig: Den milde vinder venner og glæde; den gerrige mister begge dele.
- En kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig kommer ind i Guds rige.Rigdom kan stå i vejen for det åndelige liv: Det er så godt som umuligt for den, hvis hjerte hænger ved godset, at finde ind til det væsentlige. Billedet stammer fra evangelierne.
- Gode varer kan rose sig selv.Kvalitet behøver ingen reklame: Den gode vare anbefaler sig selv gennem brug og omtale.
- Spinke og spare, det kan længe vare.Nøjsomhed får midlerne til at række: Den, der sparer og økonomiserer, får sin beholdning til at vare længe.
- Hvad der er sparet, er fortjent.Det sparede beløb er lige så godt som et tjent beløb: En krone sparet er en krone vundet, for den skal ikke tjenes igen.
- Nogle sparer på skillingen og lader daleren springe.Nogle er nærige med småbeløb, men ødsler med de store: Opmærksomheden sidder på skillingerne, mens dalerne – de store beløb – ryger ubemærket.
- Uretfærdigt gods lykkes ikke.Rigdom skaffet på uretfærdig vis bringer ingen varig lykke: Det uretmæssigt erhvervede forsvinder eller forbitrer livet.
- Hvem der vil danse, må betale spillemandspenge.Nydelse koster: Den, der vil have festen og dansen, må også betale spillemanden, der leverer musikken.
- Vinde og tabe er købmands brug.Gevinst og tab hører begge med til handelen: Købmanden må tåle at tabe somme tider, som han vinder andre.