Ordsprog om mad og drikke
Ordsprog om mad, drikke og mådehold ved bordet.
- Det er ikke alt i mave godt, som i mund er sødt.Det, der smager godt, er ikke altid sundt. Nydelse og gavn følges ikke nødvendigvis ad.
- Man kan ikke både blæse og have mel i mund.To ting kan udelukke hinanden: Man kan ikke blæse, mens munden er fuld af mel. Man må vælge det ene eller det andet.
- Bedre at blæse hårdt end at brænde sig.Hellere puste kraftigt på den varme mad end at brænde munden. Forsigtighed er bedre end forhastelse, der gør ondt.
- Der drikkes mere for lyst end for tørst.Folk drikker mest for fornøjelsens skyld, ikke af nød. Tørsten er sjældent den virkelige grund til et fyldt glas.
- Drukken mund har intet styre.Den berusede kan ikke styre sin tale: Hemmeligheder og sandheder slipper ud, når vinen går ind.
- Der drukner flere om året i vin end i vand.Drikkeriet koster flere liv end drukning i vand. Et alvorligt ordsprog om alkoholens ofre, formet som en overraskende sammenligning.
- Den har godt ved at faste, som finder fisk på sin disk.Det er let at afholde sig, når man har et godt alternativ. 'At faste' uden afsavn er ingen kunst – fisk på bordet gør fasten let.
- Jo flere kokke, des værre suppe.Når for mange blander sig i det samme arbejde, bliver resultatet dårligere. Én ansvarlig kok laver bedre suppe end ti, der rører i samme gryde.
- Fremmed mad smager bedst.Maden hos andre smager altid bedre end ens egen. Det fremmede og nye vækker appetitten mere end det vante.
- Hvad man gør, når man er fuld, skal man svare til, når man bliver ædru.Beruselse er ingen undskyldning: Man står til ansvar for sine handlinger, også dem, man begik i rusen.
- Når øllet går ind, går viddet ud.Drikkeri og forstand følges ikke ad: Jo mere der drikkes, des mindre klogskab bliver der tilbage i hovedet.
- Den gamle vin er den bedste.Vin bliver bedre med alderen – og det samme gør meget andet: Erfaring, venskab og håndværk vinder ved år. Det gamle og lagrede overgår det nye.
- Bedre er halvt brød end intet.Det halve er bedre end ingenting: Man skal være glad for det, man kan få, i stedet for at ærgre sig over det manglende.
- Hunger er et hårdt sværd.Sult er en nådesløs drivkraft: Den tvinger mennesker til handlinger, de ellers ikke ville begå. Et 'sværd', der skærer gennem alle hensyn.
- Den mætte ved ikke, hvad den hungrige lider.Den, der har nok, forstår ikke den nødlidendes situation. Mæthed gør blind for sultens smerte.
- Jo mere man drikker, des mere tørster man.Drikkeriet stiller ikke tørsten, men øger den – som saltvand for den tørstige. Begær, der fodres, vokser i stedet for at mættes.
- Krummer er også brød.Selv det små og ringe tæller: Krummerne er også mad, og små bidrag er også bidrag. Man skal ikke foragte det lidt, der er.
- Tag ikke mere i munden, end du kan gabe over!Tag ikke mere på dig, end du kan overkomme: Den, der gaber over for stort et stykke, kan hverken tygge eller synke det.
- Når musen er mæt, er melet beskt.Den mætte finder fejl ved det, den sultne ville prise: Når behovet er stillet, bliver man kræsen og kritisk.
- Smagen er forskellig.Folk kan lide forskellige ting, og det kan der ikke strides om: Enhvers smag er deres egen sag.
- Om smag og behag skal man aldrig trættes.Smag kan ikke diskuteres rationelt: Hvad den ene elsker, afskyr den anden, og ingen af dem har 'ret'.
- Når man er sulten, smager alting godt.Sult er den bedste kok: Den sultne spiser med velbehag, hvad den mætte ville vra ge. Nøden får det enkle til at smage.
- Uden øl og mad er helten ingen ting.Selv den største helt må have mad og drikke: Kroppens behov gælder for alle, og uden forplejning duer hverken helt eller hær.