Ordsprog om gård og mark
Ordsprog fra gården og marken: jord, høst, hegn og husdyr.
- Der skal åg til uvante svin.Den, der ikke er vant til arbejdet, må holdes i faste rammer. Uvante kræfter kræver styring og tålmodighed.
- Den bedste gødning falder fra husbondens sko.Den bedste gødning på marken er ejerens eget opsyn: Når husbonden selv går på marken og ser til, trives bedriften bedst.
- Bonden er ingen gås, fordi han er grå.Man skal ikke undervurdere bonden på grund af hans enkle ydre. Grå klæder og jævn tale dækker ofte over klogskab og erfaring.
- Træet falder ikke for det første hug.Store opgaver løses ikke med ét slag: Vedholdenhed skal til, før træet falder. Man må ikke give op efter første forsøg.
- Gamle træer tåler ej at flyttes.Gamle mennesker og gamle træer trives ikke med at blive flyttet: Rodfæstetheden er livsvigtig, og omplantning kan være farlig i alderdommen.
- Mange bække små gør en stor å.Mange små bidrag bliver tilsammen til noget stort: Som bække samles til en å, samles små beløb og små kræfter til en stor sum.
- Når det regner på præsten, drypper det på degnen.Fordelene siver nedad: Når den øverste får sin del, drypper der også noget på den næste i rækken.
- Tagdryp huler sten.Stadige små påvirkninger overvinder selv det hårdeste: Som vanddråberne fra taget med årene huler stenen, virker det vedholdende i længden.
- Når krybben er tom, bides hestene.Når ressourcerne svinder, opstår striden: Hestene ved den tomme krybbe bides; mennesker i knaphed kæmper om det lidt, der er.
- Et gærde varer tre år, en hund tre gærder, en hest tre hunde, et menneske tre heste.Et gammelt mål for tingenes levetid: Gærdet holder tre år, hunden ni, hesten syvogtyve og mennesket enogfirs – sådan regnede man levetider i gamle dage.
- Ukrudt forgår ikke.Ukrudtet – og med det alt det uønskede – kommer altid igen: Det kan holdes nede, men aldrig udryddes for bestandigt.